Det svarer Djøf også på...

Af: Pia Ravn Dyhr

01.12.2005

Vidste du, at der er hjælp at hente, hvis du eller dine medlemmer har karrieremæssige overvejelser, som godt kunne trænge til at blive kigget på - få en karriere kick start!!!


Djøfs Karriere- & Kompetencecenter kan rådgive, coache og sparre med dig omkring din karriere og kompetenceudvikling.

Individuel rådgivning
Du og dine kolleger fra Djøf-klubben kan få uvildig og fortrolig rådgivning på telefonen. Om mandagen fra kl. 10.00-18.00 er der en karriererådgiver klar på tlf. 70 20 77 24. Spørgsmål kan være stort og småt om usikkerhed på job, karrierevalg, forberedelse til samtale med chef, valg af efteruddannelse osv.

Husk at dine fyringstruede medlemmer eller medlemmer, som lige er blevet sagt op, har mulighed for en individuel samtale med en konsulent i Karriere- & Kompetencecenteret.

Så henvis medlemmet til os og så hjælper vi personen med at komme videre i sin karriere.

Temamøder - Danmark rundt
Karriere & Kompetencearrangementerne for erhvervsaktive medlemmer er kendetegnet ved, at deltagerne får idéer, metoder og værktøjer om et tema, som kan være med til at fremme den enkeltes refleksion om karriere og kompetenceudvikling.

Arrangementerne holdes rundt om i landet og du er altid velkommen til at kontakte Karriere- & Kompetencecenteret for at høre, hvornår vi er i nærheden af din arbejdsplads.

Vi vil også meget gerne bruge dig til lokal markedsføring af temamøderne - så vi sikrer, at møderne bliver til noget.

Lige nu har vi 3 timers temamøder om:

  • Karrierestrategier
  • Nyt job - hvordan
  • Stil skarpt på dine kompetencer
  • Coaching - hvad og hvordan

Netværk
Udover T-netværkene har vi også Djøf-netværk, som er et tilbud om at indgå i et interessefællesskab, hvor du ved en aktiv indsats yder et bidrag til bearbejdning af problemstillinger, udfordringer mm. Netværkene fungerer i kraft af deltagernes engagement og ønske om at dele viden og erfaringer med andre.

Djøf-netværk er temabaserede forløb over en tidsbegrænset periode, f.eks. har vi netværk for controllere, mellemledere, projektfolk og HR-medarbejdere. Vi har netværk i både Jylland og på Sjælland.

Virksomhedspræsentationer
Præsentationer af brancher og/eller virksomheder sker med jævne mellemrum.

Hold dig orienteret enten via vores nyhedsmail eller på www.djoef.dk.

Klubmøder
Som tillidsrepræsentant har du mulighed for at arrangere et debatmøde i din Djøf-klub om forskellige temaer inden for karriere og kompetenceudvikling.

Formålet med klubmøderne er at skabe debat og refleksion, så deltagerne er meget aktive i forløbet og I kan efterfølgende arbejde videre i Djøf-klubben. Der er min. 15 deltagere til mødet og det varer typisk 1½ til 3 timer.

Husk Karriere- & Kompetencecenteret er aldrig længere end en telefonopringning eller et klik væk...

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op