Det frie organisationsvalg fortsætter, idet aftalen om frit valg fra 2003 også vil gælde i denne overenskomstperiode, dvs. indtil 31. marts 2008. Aftalen omfatter følgende AC-organisationer: Djøf, GL, DADL, CØ, IDA, DM og KS.
Det frie valg medfører, at medlemmer frit kan vælge, hvilken AC-organisation de ønsker, skal varetage deres individuelle og kollektive interesser, selvom organisationen ikke normalt har forhandlingsretten ifølge den pågældende overenskomst.
Tillidsrepræsentanter skal altså varetage medlemmers individuelle og kollektive interesser uanset uddannelsesmæssig baggrund, hvis en person vælger at benytte det frie valg og melder sig ind i Djøf. Det er derfor vigtigt, at du som TR er opmærksom på, at du på arbejdspladsen kan blive mødt med spørgsmål fra kolleger om, hvad du som TR såvel som Djøf kan gøre for dem. På Djøfs hjemmeside under 'Medlem af Djøf' og 'Om Djøf' kan du hente inspiration til at besvare spørgsmålene. Se links i højre side.
Særligt om HDeres medlemskab af Djøf i forbindelse med skattefusionen
Skatterevisorer med en HD-uddannelse har i forbindelse med skattefusionen den 1. november 2005 mulighed for at blive omfattet af den statslige AC-overenskomst, idet de overgår fra kommunal til statslig ansættelse.
HDere er ikke på det kommunale område omfattet af den kommunale AC-overenskomst, men er i stedet organiseret i HK og aflønnet efter den kommunale HK-overenskomst. Eftersom den statslige AC-overenskomst omfatter HDere har AC, herunder Djøf, nu forhandlingsretten for de HDere, der er overgået til staten. HDerne vil dog indtil overenskomstperiodens udløb den 31. marts 2008 bevare deres hidtidige rettigheder.
Klik på linket i højre side for yderligere information.