Alle tillidsrepræsentanter, der har gennemført Djøfs Forhandleruddannelse++, tilbydes tre års eksklusive invitationer til et internationalt modul af uddannelsen.
I år inviterer Djøf ++-deltagerne til at bruge to dage sammen med professor Martin Euwema fra Utrecht Universitet.
Temaet for årets konference bliver dels relationen mellem stress og engagement, dels vurderinger af stærke og svage sider i personlig forhandlingsstil og dels følelser og forhandlinger.
Samtidig vil alle de deltagende tillidsrepræsentanter indgå i et forskningsprojekt, der involverer Sevilla Universitet, Utrecht Universitet og Kalø Vig Center.
Undersøgelsen vil være et sammen-lignende studie indenfor Europa for at belyse, hvilke faktorer der har indflydelse på tillidsrepræsentanternes status og autonomi og hvilke faktorer der bidrager til stress, engagement og tilfredshed med deres virke som tillidsrepræsentanter.
Resultaterne fra undersøgelsen vil senere blive gjort tilgængelige for alle.