Som så mange andre steder i den statslige forvaltning har medarbejderne på en statslig arbejdsplads igennem mange år haft særlige betalte julefridage.

I slutningen af november 2004 meddelte ledelsen, at man ikke længere ville få julefridagene.

Djøf-klubben mente, at der var kutyme for to betalte fridage i forbindelse med julen - en bagedag før jul og en fridag mellem jul og nytår.

Tillidsrepræsentanten gjorde derfor ledelsen opmærksom på, at man var nødt til at opsige denne kutyme, hvis man ville af med julefridagene, og da opsigelse skal ske med passende varsel, så kunne opsigelsen ikke få virkning for julefridage i 2004. Passende varsel vil nemlig efter praksis typisk være 3 måneder.

Faglig voldgift
Da det ikke var muligt at opnå enighed lokalt, begærede Djøf forhandling med ledelsen og efterfølgende mægling med Finansministeriet.

Begge forhandlinger endte resultatløst. Derfor rejste Djøf en voldgiftssag.

Ledelsens synspunkt
Efter ledelsens og Finansministeriets opfattelse var der ikke etableret en kutyme, da ledelsen ikke havde følt sig retligt forpligtet til at give de omtalte fridage. Man anførte, at ledelsen årligt havde truffet beslutning om at bevilge fridagene og dette havde man meddelt i kontorcirkulærer.

Djøfs synspunkt
Djøf fandt, at der utvivlsomt var etableret en kutyme. Djøf kunne fremlægge kontorcirkulære fra 1971, hvoraf fremgik, at medarbejderne ''som tidligere'' ville have mulighed for tjenestefrihed en af dagene mellem jul og nytår. Samme ret fremgik af kontorcirkulærer uafbrudt indtil 2003.

Julebagedagen var oprindelig forbeholdt de kvindelige HK-ansatte, men fra 1966 fik de kvindelige fuldmægtige også lov til at holde en julebagedag. Med tiden og i hvert fald gennem de seneste 20 år fik de mandlige ansatte også lov til at holde en julebagedag.

Efter Djøfs opfattelse var det uden betydning, at ledelsen hvert år havde udsendt kontorcirkulære.

Djøf gjorde gældende, at der uafbrudt gennem en meget lang årrække var givet en bagefridag og en julefridag og at der dermed var skabt en klar og utvetydig praksis for, at de ansatte kunne holde disse to fridage, hvorfor de ansatte med føje havde indtryk af, at ledelsen handlede ud fra en retlig forpligtelse.

Kontant betaling
I slutningen af 2005 - inden sagen kom for en opmand - tog Kammeradvokaten på vegne af den statslige arbejdsplads bekræftende til genmæle. Med andre ord erklærede man sig nu enig med Djøf.

De ansatte på arbejdspladsen har på den baggrund fået efterbetalt løn svarende til de to mistede fridage.

Vejledning til TR
Der kan opstå kutymer om mange andre forhold end julefridage. For eksempel er betalt frokostpause oprindelig opstået som en kutyme.

Hvis ledelsen ændrer en langvarig praksis, der er til fordel for medlemmerne, så bør du kontakte din konsulent i sekretariatet for at få undersøgt, om der kan være tale om en kutyme og i givet fald, om der foreligger en gyldig opsigelse.

Krav til en kutyme
Der skal være tale om en fast praksis,

• som er fulgt længe (i retspraksis mellem 10 og 50 år) 
• hvis indhold er klart og entydigt (det skal stå helt klart, hvad der er ret til) 
• som er fulgt uden væsentlige afvigelser 
• parterne skal have følt sig retligt forpligtet

Det kan være vanskeligt at vurdere, om kriterierne er opfyldt. Det er vigtigt, at du straks kontakter sekretariatet, så der ikke indtræder passivitet.