Arbejdspladsen flytter

Af: Mette Knudsen

09.08.2006

I disse reformtider er du som Tillidsrepræsentant ofte involveret i aftaler og problemstilinger omkring medlemmer som oplever at deres arbejdsplads skal flytte



I disse reformtider er du som tillidsrepræsentant ofte involveret i aftaler og problemstillinger
omkring medlemmer som oplever at deres arbejdsplads skal flytte. Hvis arbejdsgiveren ønsker at ændre arbejdsstedets geografiske placering, og ændringen er væsentlig ud fra en individuel vurdering, så skal ændringen varsles med den pågældendes individuelle opsigelsesvarsel (op til 6 måneders varsel).

Hvis arbejdsgiveren ønsker, at ændringen skal træde i kraft inden udløbet af det individuelle opsigelsesvarsel, så har medlemmet krav på at få godtgjort den ekstra transporttid og ekstra transportudgifter.

Hvornår en given flytning af arbejdsstedet er væsentligt og medfører krav om varsling, kan du læse nærmere om via linket til højre. 

Et andet spørgsmål er, hvor konkrete oplysninger man skal have, før ændringen af arbejdsstedet er korrekt varslet. Det fremgår af retspraksis og af den juridiske litteratur, at opsigelsesvarslet først løber fra det tidspunkt, hvor den enkelte har så konkrete oplysninger om hvad ændringen går ud på, at den enkelte kan overskue konsekvenserne af at sige ja eller nej til ændringen.
 
Det betyder, at en generel varsling om at tjenestestedet bliver beliggende inden for et nyt ansættelsesområde med en vis geografisk udstrækning ikke opfylder kravene til, at den enkelte kan overskue konsekvenserne af at sige ja eller nej.


Modsat kan der næppe stilles krav om at den konkrete adresse skal være oplyst, hvis det er klart at tjenestestedet bliver beliggende enten på adresse A eller på adresse B og afstanden mellem de to arbejdspladser er så lille, at arbejdsgiveren uvarslet vil kunne flytte medlemmet mellem de to adresser.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op