Dette chokerende udsagn har Industriens Dagblad regnet sig frem til på baggrund af, at ansatte på de fleste offentlige arbejdspladser ikke selv skal betale deres frokostpause.
Dette fik Industriens Dagblad til at konstatere, at der kunne spares løn til 40.000 offentligt ansatte, hvis frokostpausen skulle betales af medarbejderen selv. De Konservative hoppede på vognen i slutningen af april, og finansordfører Christian Wedell Neergaard efterlyste en ændring af pausevilkårene for statsansatte.
Et sådan spørgsmål kan naturligvis kun behandles ved overenskomstforhandlingerne, og Djøf vil ikke give afkald på den betalte frokostpause udtaler formand for Overenskomstforeningen i Djøf, Søren Burcharth. Det vil være en farlig forringelse af arbejdsvilkårene på et tidspunkt, hvor de offentlige arbejdspladser er hårdt ramt af travlhed og stort arbejdspres med reformer og nye strukturer. Der skal være et dagligt åndehul, hvor man kan snakke med kollegaerne under rolige forhold. Der skal være madro.