Når årets mål skal nås, er der af og til brug for en ekstra indsats i den sidste tid. Resultatmål og andre mål er sat op, og ledelsen vil gerne have, at de også nås.

Derfor er december måned for rigtigt mange djøfere en rigtig travl tid.

På nogle arbejdspladser har tillidsrepræsentanterne sat sig sammen for at finde en fornuftig løsning på denne udfordring. Deres mål er at få genereret en ekstra arbejdsindsats, som samtidig respekterer medarbejdernes forskellige familiesituation og ønsker, og giver dem lidt mere i lønposen.

Det er centralt for alle de mulige ordninger, at der ikke er aftaleret på merarbejdshonoreringen. Den tid, som medarbejderne bruger, skal opgøres efter den almindelige arbejdstidsordning, som er på arbejdspladsen. Dog er det efter den statslige overenskomst muligt på forhånd at fastsætte en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbindelse med et konkret, afgrænset projekt, f.eks. en resultatlønsaftale. Vær dog opmærksom på at den samlede honorering er god nok.

Resultatløn

Resultatløn har eksisteret i de offentlige overenskomster rigtigt længe. Flere arbejdspladser har forsøgt sig, men det har ofte været svært at finde den helt rigtige formel, som har gjort både ledelse og medarbejdere rigtigt glade for det. På de fleste arbejdspladser er det derfor blevet ved ét eller få forsøg, som så ikke er blevet fulgt op.

De fleste af disse forsøg har dækket længere resultatlønsperioder - f.eks. et helt år. Det gør det utroligt svært at styre. Der kan simpelthen ske alt for meget uventet i løbet af den tid, så enten skal resultatmålene være utroligt brede og vide eller de skal være fyldt med undtagelser og fravigelsesmuligheder.

Men netop nu, hvor mange arbejdspladser arbejder for at opnå et bestemt sagsmål over en kortere tid, er resultatlønnen helt oplagt.

"Hvis du inden den 31. december 2007 løser 15 ekstra sager udløser det 15.000 kroner i resultatløn."

Dette er kernen i resultatlønnen. Og når tidsperioden er så kort som kun én måned, så er risikoen for en skævvridning af den enkeltes prioritering mindre. Det er ganske simpelt lettere at holde fokus på få, centrale ting.

Og så kræver resultatløn en aftale. Ønsker en medarbejder - f.eks. på grund af familiemæssige forhold - ikke at være med i ordningen, så kan den jo let blot udbydes til andre blandt medarbejderne.

Ordningen kan også laves som en blandet solidarisk og individuel ordningen, hvor produktionen i kontoret/enheden som sådan også indgår.

Få inspiration på Djøfs hjemmeside om resultatløn i det offentlige.

Her kan du også hente en skabelon til resultatlønsaftale. Kontakt evt. din konsulent i Djøf for at få råd og vejledning.

Tillæg og afspadsering

En alternativ vej er at opstille klare forventninger til merarbejdet.

Enkelte arbejdspladser har således i slutningen af året indkaldt til ekstraordinære arbejds-lørdage. Der er altså sat en ekstra dag på arbejdsugen.

Igen er det ikke et problem - hvis det altså håndteres ordentligt!

Igen bør ordningen frem for alt være en tilvalgsordning, sådan at medarbejdere, som ikke vil eller kan deltage, kan slippe.

Og så skal honoreringen være i orden.

"For hver arbejds-lørdag, som du deltager i, udløser 1.500 kroner eller en halv afspadseringsdag til afholdelse i januar 2008. Merarbejdet registreres herudover som andet merarbejde normalt gør."

Når blot aftalen tager stilling til honoreringen, tiden og til det frivillige til- eller fravalg, så er den rimeligt dækkende.

Kontakt evt. din konsulent i Djøf for at få mere inspiration.

Merarbejde og rådighed

Puklerne kan også nedbringes som merarbejde. Ledelsen kan altså pålægge en medarbejder at lægge en ekstra indsats.

Og det kan de for så vidt også, selv om denne ekstra indsats falder uden for den almindelige arbejdstid og endda på weekenddage.

En honorering af en ekstra indsats som en ordre fra ledelsen og alene med honorering gennem merarbejdsreglerne er ikke motiverende og ikke god for nogen.

Som tillidsrepræsentant bør du derfor så vidt muligt prøve at indgå en aftale med din ledelse, som bedst muligt opfylder begge jeres ønsker.

Tænk frem

Uanset ordningen så er merarbejde og ekstra arbejde ikke vejen frem. Det kan helt undtagelsesmæssigt være nødvendigt, men i længden antyder det et behov for enten en bedre prioritering eller øgede ressourcer.