Der har ikke været så meget fokus - ind til videre - på indholdet og hvad der egentlig sker, når forhandlingsresultatet er i hus. Et resultat vi fortsat tror på kan ske ad forhandlingens vej.
Der forhandles på de to store offentlige områder parallelt. Staten kører sine egne forhandlinger gennem CFU, mens kommunerne og regionerne kører deres forhandlinger gennem KTO. Indtil videre er der opnået flere delforlig på det kommunale og regionale område og et enkelt på det statslige område.
Der er store forventninger til, at hvis der på statens område kan skabes et fornuftigt resultat, så kan der efterfølgende på det kommunale og regionale område også etableres aftaler og forlig. Statens resultat kan tænkes at blive skabelon for den kommunale og regionale sektor. Om det holder stik vil kun tiden vise.
Udfaldet påvirker under alle omstændigheder den efterfølgende proces. For det er ikke nok, at der skabes enighed, forlig og aftaler ved forhandlingsbordene. Nej, resultatet skal også ud til afstemning blandt alle de overenskomstansatte medlemmer. Det er medlemmerne, der har det sidste ord, når der stemmes om resultatet.
Processen
Processen er således, at når der foreligger et resultat, så vil sektorforsamlingen bliver indkaldt til et ekstraordinært møde med det ene formål at forholde sig forhandlingsresultatet.
Overenskomstforeningens bestyrelse træder også sammen for at afgive sin anbefaling til forhandlingsresultatet. Der kan være tale om både at anbefale et ja eller et nej. Og det gælder både sektorforsamlingen og overenskomstforeningens bestyrelse.
Typisk bliver de to sektorer færdige nogen lunde samtidigt.
I givet fald vil resultatet for både det kommunale/regionale område og det statslige blive behandlet som en stor samlet pakke. Hvis de bliver færdige forskudt, vil der blive taget stilling til resultaterne og afgivet anbefalinger særskilt.
Når sektorforsamlingen og overenskomstforeningens bestyrelse er parate med anbefalinger, så skal forhandlingsresultatet ud til urafstemning hos alle medlemmerne af overenskomstforeningen. Alle stemmer på den samlede pakke. Det vil sige, at den statsansatte også stemmer ja eller nej til eksempelvis det regionale resultat og omvendt.
Hvis de to sektorers resultater falder forskudt vil afstemningen blive gennemført således, at de kommunalt ansatte stemmer på det kommunale resultat og de statslige ansatte på det statslige resultat.
Der gives typisk en frist på mellem to og tre uger for medlemmerne til at stemme i. Ved sidste overenskomstforhandling i 2005 lå stemmeprocenten på ca. 33 pct. I 2002 lå den derimod for de statslige på ca. 30 pct. og for de kommunalt ansatte på ca. 54 pct. Husk at stemme og sig det også til dine djøf-kollegaere.
Det er forventningen, at den megen omtale af dette års overenskomstforhandlinger vil medføre en noget større stemmeprocent end de tidligere år.
Det er dog tvivlsomt om den kan nå helt op over de 50 pct.