Den første stigning er allerede trådt i kraft, idet alle Djøfere i staten pr. 1. april 2008 har fået en stigning på 3,75 %. 1. oktober 2008 sker der desuden en forbedring af alle trin på basislønskalaen.

Disse ekstraordinært store generelle lønstigninger har fået nogle statslige arbejdsgivere til at mene, at medarbejderne hermed allerede har fået nogle fine lønforbedringer, og at man derfor kan være mere tilbageholdende end normalt i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.

Herudover er det i overenskomstresultatet anført, at den lokale løndannelse skønnes at udløse 1,5 % i lønstigninger i overenskomstperioden svarende til 0,5 % pr. år.

Dette vil muligvis også få nogle arbejdsgivere til at mene, at der hermed er afsat en pulje på 0,5 % årligt til tillæg til medarbejderne.

Begge disse eventuelle argumenter fra arbejdsgiverside for færre eller lavere tillæg kan og skal afvises!

Det er naturligvis fortsat meningen, at der udover de generelle lønstigninger skal ske en lokal løndannelse og indgås aftaler om tillæg til konkrete personer.

Ny løn sættes ikke ud af kraft, bare fordi overenskomsten indeholder nogle pæne generelle lønstigninger.

Rent faktisk er der i den nye overenskomst indsat en fælleserklæring om ny løn, hvoraf det blandt andet fremgår, at ledelsen skal sikre, at der er midler til rådighed til tillæg.

Det i overenskomsten anførte skøn over den lokale løndannelse kan heller ikke bruges til at fastsætte et loft ved de lokale lønforhandlinger.

Skønnet relaterer sig ikke til de enkelte arbejdspladser, men til det samlede lønforbrug i hele staten på tværs af ministerier, medarbejdertyper og andet.

Fælleserklæringen i overenskomsten er udarbejdet, fordi blandt andet AC har gjort opmærksom på, at ny løn nogle steder ikke fungerer efter hensigten.

Fælleserklæringen har bl.a. følgende indhold:

Parterne er blevet enige om: 

• Opfyldelse af aftaler og intensionerne bag det nye lønsystem er et fælles ansvar.
• Det er en forudsætning, at den fornødne forhandlings- og aftaleret er tilstede på det lokale niveau.
• Det er ledelsens ansvar at sikre, at der er midler til rådighed til tillæg.
• Der kan ikke ensidigt fastsættes lokale minimums- eller maksimumpuljer til tillæg.
• Den ene part kan ikke komme med direktiver om kun at udmønte tillæg som engangsvederlag, varige tillæg eller lignende.