Kommunalreformen har betydet færre men langt større enheder i det kommunale og regionale landskab. Samtidigt har vi efter kommunal-reformen set en tendens til decentralisering af de lokale lønforhandlinger.
Det betyder, at forhandlingerne nu spredes mere ud. Arbejdsgiver har rykket forhandlingerne ud til hver enkel forvaltning eller afdeling i modsætning til tidligere, hvor TR havde en enkelt modpart at holde styr på.
Som udgangspunkt er det positivt at forhandlingerne er rykket så tæt på medarbejderne som muligt.
For medarbejderne giver det nemlig et bedre grundlag for at kunne demonstrere sine færdigheder og konkrete resultater, og dermed grundlag for at få varige lønforbedringer.
Det betyder imidlertid også en række udfordringer for tillidsrepræsentanterne, fordi TR får flere forskellige modparter, og forhandlingsrummet dermed bliver langt mere komplekst. For det første bliver det endnu mere vanskeligt dels at etablere gode og givtige forhandlingsrelationer, dels at lære modpartens forhandlingsmåde at kende og endelig at udnytte de uformelle muligheder, som kan opstå med tilbagevendende forhandlinger.
Med mange forskellige modparter skal TR være endnu mere professionel som forhandler. TR skal tilpasse sig de mange forskellige modparter - selvfølgelig uden at miste egen forhandlingsstil. Hertil kommer, at TR også skal indsamle viden om mange forskellige arbejdspladser og lokale dagsordner. Endelig kan du som TR ikke nødvendigvis regne med, at alle modparter er lige stærke i forhandlinger eller overhovedet har prøvet det før.
Som TR skal du prøve at udnytte disse vilkår til egen fordel. Lige pludselig er det dig som TR, der er den garvede part.
Måske er det dig, der har overblikket eller i hvert fald kan du prøve at tage det.
TR kan således få stor indflydelse på, hvordan forhandlingsrummet både udvides og udfyldes. Måske endda TR skal hjælpe modparten til at se og forstå, hvordan begge parter kan få et udbytte af de aftaler, I ønsker at indgå.
Hvis du på din arbejdsplads har oplevet den samme tendens vil du evt. også have mødt den udfordring, at hvad der gælder det ene sted, gælder ikke det andet.
Brug disse forskellighederne til at løfte hinanden eksempelvis på tværs af forvaltninger, afdelinger eller områder.
En af de udmeldinger der i disse dage går igen er, at der ikke er nogen penge til lønforbedringer. Men det er næppe sandsynligt, at en hel kommune eller region kan komme ud af 2008 uden at have givet i hvert fald nogen djøfere lønforbedringer. De få skal derfor være løftestang for de mange.