Guldrandet uddannelse

07.10.2009

Det er Overenskomstforeningens bestyrelses mål, at Djøfs tillidsrepræsentanter skal vøære stærke med- og modspillere arbejdspladserne. Det kræver en uddannelse, der kan matche!


Djøf bød i 2008 velkommen til syv forskellige kurser for Djøfs tillidsrepræsentanter og -suppleanter. De syv kurser dækkede i alt 512 kursuspladser samt en årlig international forhandlerkonference med 80 deltagere og sektorkonferencer med ca. 50 årlige deltagere. 

I alt dækkede TRuddannelsen således ca. 642 uddannelsespladser, som gratis blev stillet rådighed, og som blev udfyldt med tillidsrepræsentanter fra hele det offentlige arbejdsmarked.  

TR-uddannelsen er en strategisk satsning, og i 2008 blev der i alt afsat godt 4,5 mill. kr. til uddannelsen. Aktivitetsniveauet for 2009 vidner om, at denne satsning ikke er blevet mindre snarere tværtimod. 

Styrke i forskellighed
Djøfs tillidsrepræsentanter udgør en blandet gruppe, med forskellig anciennitet, store og små arbejdspladser, fuldmægtige og lektorer, mænd og kvinder, unge og gamle. Denne forskellighed skal TRuddannelsen rumme. 

Djøfs TRuddannelse er centreret omkring en række grundkurser, der giver flest mulige tillidsrepræsentanter basal viden og solide redskaber i forhold til de mest udbredte udfordringer. 

Efterhånden som tillidsrepræsentanterne opnår en større sikkerhed i deres hverv, stiller dette nye krav til de redskaber, som de skal besidde.

Tillidsrepræsentanterne bliver dels af ledelsen inddraget i flere opgaver og overvejelser, ligesom en del tillidsrepræsentanter i denne gruppe ofte søger at arbejde mere proaktivt, dvs. at de på klubbens vegne selv tager fat på spørgsmål, som har betydning for medarbejdergruppen. 

International profil
I 2008 blev der for femte gang afholdt den internationale del af Djøfs Forhandleruddannelse++. 

Seminaret blev leddet af Deborah Kolb, Simmons School of Management / MIT, og med deltagelse af ca. 80 tillidsrepræsentanter og -suppleanter.

Kurset modtog særdeles flotte evalueringer og gav masser af nye redskaber til tillidsrepræsentanterne. 

Fortsat udvikling og forbedring
Djøfs TRuddannelse bliver løbende udviklet og udbygget, så den passer til de aktuelle behov, som TRerne tilkendegiver overfor Djøf.

To af TRuddannelsens grundsten – "Rammer og Indhold" og hele forhandleruddannelsen – bliver fra 2010 lanceret i en bedre og opdateret udgave, ligesom der igen i 2010 bliver inviteret internationale eksperter til København i forbindelse med Djøfs Forhandleruddannelse++.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op