Djøfs medlemsstatistik viser, at andelen af nyuddannede, der bliver ansat i den private sektor er steget fra 38 til 46 procent i perioden fra 1. januar 2005 til 1. januar 2009. I samme periode er andelen for den offentlige sektor faldet fra 54 til 50 procent.
Er dette så et problem? Ja, det kan blive et meget stort problem på sigt for den offentlige sektor og resten af Danmark. For tilsyneladende er der mindre og mindre for de unge, der lokker ved den offentlige sektor.
Og vi går samtidig en tid i møde, hvor store årgange går på pension og efterløn fra offentlige arbejdspladser, så de der er tilbage, skal løbe endnu hurtigere.
Og finanskrisen løser ikke bare problemet for os. For der kommer - forhåbentlig - også en dag efter finanskrisen. Eksperter peger på, at udfordringen set på lidt længere sigt ikke er mangel på jobs, men snarere en mangel på arbejdskraft. Og det må vi ikke lukke øjnene for nu.
Som det ser ud i dag, står et job i den offentlige sektor desværre langt nede på ønskelisten hos mange unge djøfere. Og det er en skam. For arbejdsopgaverne er både meningsfulde, fagligt udfordrende og alt det andet, der giver lyst til at gå på arbejde hver dag og yde en god og professionel service. En service som alle borgere nyder godt af og forventer i stigende omfang - finanskrise eller ej.
Det ser ud til at være en kombination af primært større udfordringer, bedre udfoldelsesmuligheder, bedre referencer og højere bruttoløn, der driver de unge i jagten på et bedre job. Derfor er det afgørende, at den offentlige sektor fokuserer på at kunne opfylde disse krav. Der skal skabes attraktive offentlige arbejdspladser, der kan være med til at rette op på det blakkede image, der tilsyneladende er ved at blive skabt blandt de unge.
Det skal ske, for at vi fremover er i stand til både at rekruttere nye medarbejdere og fastholde de eksisterende.
Men hvad er det så konkret, der gør en arbejdsplads attraktiv? Svaret er helt afhængigt af dem, som arbejder dér og hænger i høj grad sammen med opgavernes art, arbejdspladskulturen og traditionerne på stedet. Der må derfor tages en lokal debat, der kan sætte skarpt på, hvad der opfattes som attraktivt, og hvad man ønsker, der - stort som småt - skal være kendetegnende for arbejdspladsen og det arbejdsliv, der leves dér.
Det gælder både arbejdstid, fleksibilitet, karrieremuligheder og personalegoder. Men også lønnen skal selvsagt følge med.
Jeg vil derfor opfordre tillidsrepræsentanterne til at tage hul på dialogen om den attraktive arbejdsplads først med djøferne i de enkelte klubber, og siden med de lokale ledelser.
Samtidig vil vi centralt arbejde på at sætte attraktive arbejdspladser på dagsordenen ved enhver given lejlighed.
Først og fremmest for djøfernes skyld, men også for resten af samfundets.