Kommuner og Regioner
Med udsendelsen af de nye kommunale og regionale overenskomster blev bestemmelsen om rådighedsforpligtelse og rådighedstillæg udvidet til at gælde alle akademikere i administrative stillinger (generaliststillinger), og ikke blot jurister og universitetsøkonomer.
Generalister er djøfere som arbejder administrativt, eksempelvis med sagsbehandling, rådgivning, projektledelse og sekretærarbejde, mens djøfere, der bruger størstedelen af deres arbejdstid til undervisning, forskning eller i marken med gummistøvler på for at indsamle jord- og vandprøver, ikke kan betegnes som generalister.
Det er de arbejdsopgaver, som ligger i stillingen, der bestemmer, om den pågældende medarbejder er berettiget til et rådighedstillæg.
Bestemmelsen gælder kun for nyansatte akademikere efter 1. oktober 2008. Allerede ansatte kan anmode om en drøftelse af, om forudsætningerne for at være omfattet af rådighedsforpligtelse og rådighedstillæg er til stede.
Det er nærliggende, at tillidsrepræsentanten anmoder ledelsen om en sådan drøftelse, hvis der måtte være djøfere uden rådighedstillæg i administrative stillinger.
Det er Djøfs opfattelse, at bestemmelsen også gælder bachelorer, hvilket KL og RLTN ikke er enige i. Uenigheden søges for tiden afklaret mellem AC og KL og RLTN.
I samme boldgade, men som noget nyt på det kommunale område, er cand.Scient.san.publ.er fra 1. april 2008 omfattet af betegnelsen universitetsøkonom, overenskomstens bilag 1. De er derfor, som alle andre jurister og universitetsøkonomer, at betragte som generalister, og skal dermed have rådighedstillæg, når de sidder i administrative stillinger.
Der skal med andre ord, lige så tungtvejende argumenter til for at cand.scient.san.publ.er ikke skal tildeles rådighedstillæg, som hvis der var tale om en jurist.
Staten
På det statslige område gælder det stadig at ansatte i administrative stillinger, som fuldmægtig, politi- eller dommerfuldmægtig, akademisk medarbejder mv., har ret til rådighedstillæg. Som på det regionale og kommunale område er det arbejdets karakter af administrativt arbejde, som afgør, om der skal ydes et rådighedstillæg. Det er stillingens indhold (arbejdets karakter af administrativt arbejde), der er afgørende for, om der skal gives rådighedstillæg, og ikke titlen. Det er derfor uden betydning, om titlen er key account manager, direktionssekretær eller kunderådgiver i forhold til vurderingen af, om der skal ydes et rådighedstillæg.
Det afgørende er, hvilke arbejdsopgaver akademikeren udfører.
Rådighedstillæg er ikke til forhandling
I alle overenskomsterne anvendes formuleringen - "(...)der påtager sig rådighedsforpligtelse."
Ud fra formuleringen, kunne man tro, det var frivilligt, om den enkelte ville påtage sig rådighedsforpligtelse - eller at arbejdsgiveren selv kunne afgøre, om rådighedsforpligtelse skulle pålægges eller ej. Men det er det ikke! Realiteten er, at der skal udbetales rådighedstillæg og den enkelte kan ikke frasige sig rådighedsforpligtelsen.
Det er kun Overenskomstforeningens bestyrelse, der har kompetence til at indgå aftaler om ændringer i rådighedstillægget og rådighedsforpligtelsen.
Tillidsrepræsentanter
Hvis du som tillidsrepræsentant oplever, at en arbejdsgiver afviser, at yde rådighedstillæg til et medlem som sidder i en administrativ/fuldmægtig stilling, skal du kontakte Djøf.
Kontakt Djøf, hvis du oplever, at en arbejdsgiver afviser at yde rådighedstillæg.
Se linket til højre.