Ny overenskomst og lokalaftaler
Hører kollektive overenskomster og husaftaler fortiden til? Svaret er ikke et enten eller men et både og. Spørgsmålet er også hvordan jeres arbejdsplads er indrettet? Hvilke behov og ønsker er der lokalt? Der er forhold som kan reguleres på individuel basis og der er forhold som til parternes bedste kan reguleres i kollektiv overenskomst eller en rammeaftale om enkelte forhold.
Råd til kollektive overenskomster
Djøf har en stor erfaring med etablering og forhandling af kollektive overenskomster og aftaler på det private og offentlige arbejdsmarked. Vi har derfor mulighed for at tilbyde tillidsrepræsentanter og klubber proces- og konsulentbistand indenfor området - fra ide, overvejelse til skabelse og sparring eller egentlig forhandling af overenskomster eller aftaler.
Sparring med tillidsrepræsentanter og klubben
Konkret kan Djøf tilbyde bistand og sparring i forbindelse med overenskomst eller andre forhandlinger med ledelsen på private virksomheder:
Proces
Hvordan skal klubben/de ansatte gribe en forhandling an? Fra analyse over debat til evt. forhandling eller indledende debat med modparten. Djøf kan bistå medlemmerne og klubberne med at tilrettelægge de forskellige faser i processerne, give råd om muligheder og faldgruber og hjælpe med analyser til afklaring af problemstillinger.
Personalejura/arbejdsret
Forhandlinger er som udgangspunkt ofte mere et spørgsmål om vilje og den rette proces. Men spørgsmålet om personalejuraen opstår ofte på begge sider af forhandlingsbordet. Djøf kan yde bistand på baggrund af vores erfaring med arbejdsret og personalejura give råd om proces, regler og lovgivning samt håndtering af personalejuridiske emner.
Lovgivning og procedure
Lovgivning sætter i begrænset omfang grænser for parternes muligheder ved forhandlingsbordet. Disse rammer får betydning for samspillet mellem deltagerne og dermed for processen. Djøf kan hjælpe med at redegøre for reglerne og tage højde for problemstillingerne i forbindelse med processen.
Økonomi
Forhandlinger om de lokale personalepolitiske rammer rummer også økonomiske forhold. Djøf kan bistå ved analyse af økonomi og lønforhold indenfor de forskellige brancher.
Forhandlinger om de lokale personalepolitiske rammer rummer også økonomiske forhold. Djøf kan bistå ved analyse af økonomi og lønforhold indenfor de forskellige brancher.
Kontakt sekretariatet på tlf. 33 95 97 00 for at booke en konsulent fra Djøfs Forhandlingsafdeling.