Tillidsrepræsentanter m.m.

28.04.2009

Få indflydelse lokalt! Her finder du oplysninger om, hvordan vilkår for tillidsrepræsentanter og suppleanter forhandles?


Det er vigtigt at der er gode rammer og vilkår for varetagelse af hvervet som tillidsrepræsentant og suppleant.

Der er en forventning til, at tillidsrepræsentanten skal kunne indgå i mange forskellige udviklings-, samarbejds- og forhandlingsprocesser og være i stand til at varetage mange grupper og medarbejderes interesser på en og samme tid.

Ved forhandling af TR-regler på arbejdspladserne kan der hentes megen god inspiration fra TR-aftalen i Staten.

På det offentlige område er det aftalt at tillidsrepræsentanter med hensyn til løn og lønudvikling ikke skal stilles ringere end kollegaer. Det vil sige, at tillidsrepræsentanter skal have samme muligheder som andre for at få tillæg, som hvis de fungerede i deres sædvanlige job. Det er derfor muligt at aftale at kompensere tillidsrepræsentanterne for det løntab eller mangel på lønudvikling, der kan være en følge af, at tillidsrepræsentanten ikke har mulighed for at varetage bestemte funktioner eller skaffe sig visse kvalifikationer.

Der kan eksempelvis forhandles:

  • Tillæg til TR-/suppleanter for varetagelse af særlige opgaver
  • Målrettet kompetenceudvikling til TR-/suppleant efter udløb af TR-periode
  • Forbedring af opsigelsesreglerne for TR-/suppleant
 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op