Den helt fundamentale forskel mellem at indgå aftale som tillidsrepræsentant og som samarbejdsrepræsentant er, at som tillidsrepræsentant er man direkte aftalepart i forhold til arbejdsgiveren, som samarbejdsrepræsentant er man én blandt flere til at indgå aftaler, og det kan være nødvendigt både at gå på kompromis i forhold til arbejdsgiveren og i forhold til andre personalegrupper.

Som ny SU-repræsentant og i krisesituationer kan håndhævelse af formalia gøre, at man får tilstrækkelig tid til forberedelse, høring af bagland osv. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i forretningsordenen og formalia i samarbejdsaftalen.

Hvis der opstår alvorlige uenigheder i et samarbejdsudvalg, kan Djøf ikke anbefale, at man trækker sig ud. Det kan være svært at komme ind igen uden at tabe ansigt. Samtidig går man glip af information, der er nødvendig for at kunne varetage de opgaver, der er forbundet med at være medarbejderrepræsentant. Indbring hellere sagen for de formelle klageinstanser.

Sørg for, at uenigheder føres til referat, så man ikke senere mødes med, "det er der aldrig protesteret over", eller "det har I aldrig foreslået".

Overvej nøje graden af samarbejde med de øvrige personaleorganisationer. Skal der holdes faste formøder, eller skal man tage kontakt ad hoc.

Overvej om en aftale bør indgås i tillidsrepræsentantsystemet fremfor i samarbejdsudvalget. Fordelagtige Djøf-aftaler bliver mere synlige i samarbejdssystemet.

Vær offensiv. Kom selv med forslag til retningslinier.