Ved virksomhedsophør

29.04.2010

Her kan du læse, hvad der gælder hvis virksomheden går konkurs.


Som direktør bør man i særlig grad være interesseret i virksomhedens overlevelsesevne. I modsætning til ordinære lønmodtagere er direktørens løn, pensionsindbetalinger og eventuelle feriepenge ikke dækket af Lønmodtagernes Garantifond.

Såfremt virksomheden går konkurs kan direktøren udelukkende stille sig op i køen blandt simple kreditorer, og må forvente at en eventuel dividende af pengekravene først vil blive udbetalt med flere års forsinkelse. Dette gælder uanset hvad der måtte være aftalt mellem direktøren og bestyrelsen.

Ønsker man som direktør at være på den sikre side mht. lønudbetalinger mv. er eneste vej at få en uigenkaldelig og ubetinget bankgaranti til afdækning af krav i medfør af direktørkontrakten.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op