Sygdom opstået under ferien

Fra 1. maj 2012 har du mulighed for at få erstatningsferie, hvis du bliver syg efter feriens begyndelse. Retten til erstatningsferie gælder først efter udløbet af en karensperiode. Hvis du har optjent 25 feriedage, er karensperioden på 5 sygedage, og hvis du har optjent mindre end 25 dage, så er karensperioden forholdsvis kortere.

Har du eksempelvis optjent 15 dage, så indtræder retten til erstatningsferie efter 3 sygedage i ferien. Er du syg i flere ferieperioder tælles karensdagene sammen i hele ferieåret.

Du skal give arbejdsgiver besked om sygdommen på første sygedag på samme måde, som hvis du ikke var på ferie. Retten til erstatningsferie indtræder tidligst på det tidspunkt, du har givet arbejdsgiveren besked om, at du er syg under ferien.

Med hensyn til dokumentationen gælder der nogle nye krav. Du skal nu selv dokumentere sygdommen overfor arbejdsgiveren, hvilket betyder at du skal indhente lægeerklæring eller friattest fra 1. sygedag. Dokumentationen skal indhentes selvom din arbejdsgiver ikke spørger om det. Som noget nyt skal du også selv betale for omkostningerne til dokumentationen.

Eksempel:

Du har optjent 15 feriedage og har derfor ret til erstatningsferie efter 3 sygedage under ferie. Du holder 10 dages ferie i juli og under ferien bliver du syg i 2 dage, hvorefter du er rask og fortsætter din ferie. I oktober måned holder du 5 feriedage, men er syg 3 af dagene. Hvis du har meldt sygdommen efter reglerne og fremlægger dokumentation for dine sygedage, kan du få erstatningsferie for de 2 sidste sygedage i oktober måned.

Sygdom opstået før ferien

Hvis du er blevet syg, før den planlagte ferie begynder (altså før arbejdstids begyndelse den første feriedag), har du ikke pligt til at begynde ferien. Det betyder, at du kan vælge at påberåbe dig sygdommen som en feriehindring (så erstatningsferie holdes på et senere tidspunkt) eller at holde ferien som planlagt. Du kan læse mere om feriehindringer ved at klikke på linket til højre.

Hvis du ikke vil holde ferien, skal du melde dig syg efter de almindelige regler, der gælder for dit ansættelsesforhold.

Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig, og du skal meddele din arbejdsgiver, om du vil holde den resterende ferie, eller om du vil genoptage arbejdet. Det er kun resten af din planlagte ferie, du kan vælge at holde, for du har nemlig ikke ret til at holde den udskudte ferie i forlængelse af din raskmelding, medmindre din arbejdsgiver er indforstået med det.

Tidspunktet for din erstatningsferie fastlægges efter de almindelige regler, men varslerne forkortes, hvis det er nødvendigt for, at du kan holde hovedferien inden for hovedferieperioden (inden 30. september).