§56 aftaler

07.07.2011

Lider du af en langvarig eller kronisk sygdom, der betyder at du kan få en del sygefravær på dit arbejde, har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dit sygefravær.


Aftalen kan indgås, såfremt du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, som betyder forhøjet risiko for fraværsdage som følge af sygdommen eller behov for behandling. Det er en betingelse, at det forventes, at lidelsen vil medføre et fravær på mindst 10 dage om året.

Det gælder også, hvis du skal indlægges, gå til ambulant behandling eller have nødvendig genoptræning.
 
Indgåelse af en §56-aftale betyder, at din arbejdsgiver kan få refusion fra din første sygefraværsdag pga sygdommen - mod normalt først fra efter 21 dages fravær.

Under sygdom modtager du fuld løn.

Aftalen mellem dig og din arbejdsgiver skal godkendes af kommunen. Det er arbejdsgiveren, der indsender en særlig blanket til kommunen, som selv indhenter den nødvendige lægelige dokumentation. En § 56-aftale er en personlig aftale, der gælder op til 2 år og kun omfatter den sygdom, som ligger til grund for indgåelsen af aftalen.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op