For at få et fleksjob skal du:

• have en varig begrænsning i arbejdsevnen
• ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet
• være under 65 år (dog under 67 år, hvis du er født den 1. juli 1939 eller tidligere)
• ikke modtage social pension

Alle muligheder for ansættelse på ordinære vilkår skal være afprøvet, før der etableres fleksjob. Dette gælder revalidering, arbejdsprøvning, andre støttemuligheder og ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler. Det skal være slået fast, at du har en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen. Hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre arbejdsprøvning, kan du dog blive godkendt til fleksjob direkte.

Arbejdsevne er et centralt begreb i den sociale indsats, som er rettet mod arbejdsmarkedet. Arbejdsevnen skal beskrives og vurderes ved spørgsmål om fleksjob. Det overordnede mål er at sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får en mulighed for at udfolde denne arbejdsevne gennem et arbejde.

Er der tale om funktionsnedsættelse i forhold til at varetage jobbet, er der mulighed for at kompensere ved særlig indretning af arbejdspladsen, eller via tilknytning af en personlig assistance, bevillinger af hjælpemidler.

Når du skal ansættes i et fleksjob, bliver din arbejdsevne vurderet i netop dette job. På samme tid fastsættes løntilskuddet. (Se mere om dette nedenfor).

Hvis du ønsker et fleksjob eller et løntilskud, så du kan fastholdes i egen virksomhed, er det din bopælskommune, der er ansvarlig for oprettelsen af fleksjob.

Hvis du flytter til en anden kommune, følger bevilling og tilskud til fleksjob med, når du allerede er ansat i fleksjob.

Kommunen skal følge op på fleksjobbet hvert år, dog første gang efter seks måneder

Fleksjob er ikke betinget af et krav om merbeskæftigelse på arbejdspladsen. Der er heller ikke krav om, at der skal udføres arbejde, som ellers ikke ville blive udført.

Hvis du opfylder betingelserne for at få et fleksjob, har det ingen betydning, om du modtager invalidepension fra en privat pensionsordning eller en tjenestemandspension. Det er dog ikke alle pensionskasser, der udbetaler invalidepension, hvis du samtidig er beskæftiget i et fleksjob.

Lønnen fastsættes i samarbejde med dig, Djøf og din arbejdsgiver og med udgangspunkt i den overenskomst, der gælder på området, herunder overenskomsternes sociale kapitler.

Hvis du bliver ansat på et område, der ikke er dækket af en overenskomst, anvendes overenskomsten på sammenlignelige områder.

Hvis det fremgår af overenskomsten, at der er en aftalt pensionsordning, skal der ligeledes indbetales pensionsbidrag for dig, når du ansættes i et fleksjob.

Der kan aftales løntillæg mv. oven i den overenskomstmæssige løn, men disse indgår ikke i løntilskuddet fra kommunen.

Der er en øvre beløbsgrænse for refusion i forhold til fleksjob. Begrænsningen af tilskuddet til lønnen er i 2011:

Maksimum for løntilskud                                     kr./år                                               kr./time         

½ refusion                                                       226.722                                           117,84

2/3 refusion                                                     302.297                                           157,13

Hvis du allerede er ansat på den arbejdsplads, hvor du kan få tilbudt et fleksjob og dermed overgår fra ordinær beskæftigelse til ansættelse i fleksjob, anbefaler Djøf, at det tilføjes i fleksjobaftalen, at du bevarer din opsigelsesanciennitet.

Der kan oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Det er kommunen, der bevilger fleksjob. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til dig, og kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Løntilskuddet kan være 1/2 eller 2/3 af den overenskomstmæssige begyndelsesløn. Lønnen i et fleksjob er almindelig skattepligtig A-indkomst for dig

Løntilskuddet beregnes ud fra begyndelseslønnen indenfor det pågældende område afhængigt af, hvor meget din arbejdsevne er nedsat i dette bestemte fleksjob. Løntilskuddet dækker også arbejdsgiverbidrag til ATP, pensionsordning mv. med den fastsatte procentdel.

Som fleksjobansat er du omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, med mindre de enkelte love indeholder bestemmelser om andet. Det betyder, at du er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om ferie og arbejdsskadeloven.

Ved sygdom i et fleksjob har du enten ret til løn under sygdom eller til sygedagpenge. Arbejdsgiveren får refunderet sygedagpenge allerede fra første sygedag.

Du har ret til ledighedsydelse under ferie, hvis du ikke har optjent ret til feriegodtgørelse eller ferie med løn i de første ansættelsesår.

Lønnen til en ansat i et fleksjob i regionerne og kommunerne fastsættes som udgangspunkt som grundlønnen i overenskomsten. Der kan desuden optages forhandlinger om ydelse af tillæg efter overenskomstens sædvanlige kriterier.

Hvis tillidsrepræsentanten og arbejdsgiveren ikke kan blive enige om vilkårene for fleksjobbet, kan arbejdsgiveren ensidigt fastsætte dem. Det gælder dog ikke med hensyn til arbejdstidens fastsættelse og muligheden for at fastsætte en lavere løn end begyndelseslønnen. Disse to vilkår skal altid aftales med tillidsrepræsentanten og DJØF.

Som udgangspunkt fastlægges løn og ansættelsesvilkår efter den gældende overenskomst, der gælder på området. Der er dog mulighed for at fravige de almindelige ansættelsesvilkår.

Som udgangspunkt fastlægges løn og ansættelsesvilkår efter den gældende overenskomst, der gælder på området. Der er dog mulighed for at fravige de almindelige ansættelsesvilkår. På det private arbejdsmarked er mange akademikere ikke dækket af en overenskomst. Her følger man typisk den akademikeroverenskomst, som ligger tættest på branchen. Det er typisk AC-overenskomsten i staten. Som udgangspunkt beholder flexjobberen dog sin sædvanlige løn. Den del af lønnen, som ligger over den mindste overenskomstmæssige løn, påhviler alene institutionen.