Muligheden gælder følgende lande: Belgien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig, Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Bulgarien, Malta og Cypern.
Krav til dig
Du skal være ledig, medlem af en a-kasse og berettiget til dagpenge.
Du skal have været tilmeldt jobcenteret som ledig i mindst 4 uger, før du rejser. I de 4 uger skal du som udgangspunkt stå til rådighed for arbejdsmarkedet og have ret til dagpenge. Det betyder, at du i 4-ugers perioden
- som hovedregel ikke må ikke arbejde.
- ikke må være syg i mere end sammenlagt 3 dage
- ikke må holde ferie.
Sådan udbetales dagpengene
AAK udbetaler dagpengene til din NemKonto. Du skal udfylde et særligt EØS-dagpengekort, der danner grundlag for udbetalingen. Du får det samme beløb efter skat, som du ville have fået i Danmark.
For atter at kunne få dagpenge i Danmark, skal du være vendt tilbage og tilmeldt jobcentret, inden attestperiodens udløb. Du må fx ikke holde ferie i udlandet i forlængelse af attestperioden
Hvordan kommer du i gang?
Du skal udfylde en ansøgningsblanket (ansøgning om attest PD U2/E303), som kan fås på jobcenteret og i AAK.
Når du har udfyldt ansøgningen, skal jobcenteret attestere den. Det kan de tidligst gøre 4 uger inden afrejsen.