Hvad skal din løn være som regionsdirektør
Årslønnen for en regionsdirektør er pr. 1. januar 2012 på 1.455.544,4 kr. Den er fastsat i ”Aftale for chefer” i regionerne.
Hvad skal din løn være som forvaltningsdirektør/chef
Din grundløn som forvaltningsdirektør/-chef er pr. 1. januar 2012 på 924.819,6 kr. Den er fastsat i ”Aftale for chefer” i regionerne, og er sammensat af trin 53 + særlige tillæg. Derudover kan du forhandle individuelle tillæg i form af kvalifikationsløn, funktionsløn og resultatløn.
Der er mulighed for lokalt at aftale, at du skal aflønnes efter et højere løntrin fx trin 54 eller 55 efter særlige retningslinjer.
Her på siden kan du se et link til vores statistik for offentlige chefer, hvor du kan finde mere information om aflønningen af forvaltningsdirektører/chefer.
Hvad skal din løn være som stabschef
Din løn består af grundløn, samt evt. kvalifikationsløn, funktionsløn og/eller resultatløn.
Efter aftale placeres du på grundlønstrin 49, 51 eller 52. Til de enkelte grundlønstrin er der centralt aftalt et tillæg.
Løn pr. 1. januar 2012 i regioner
|
Løn |
Pensionsgivende løn |
| Skala-/løntrin |
Grundbeløb pr. 31.3.2000 |
År 1.1.12 |
Måned 1.1.12 |
Grundbeløb pr. 31.3.2000 |
År 1.1.12 |
Måned 1.1.12 |
| 49 |
359.246 |
455.642 |
37.970,17 |
359.246 |
455.642 |
37.970,17 |
| 51 |
424.514 |
538.423 |
44.868,58 |
435.941 |
552.916 |
46.076,33 |
| 52 |
483.044 |
612.658 |
51.054,83 |
496.491 |
629.713 |
52.476,08 |
Individuelle tillæg
Du vil som altovervejende hovedregel få tillæg som chef i en region. Nedenfor er nævnt de forskellige typer af tillæg.
Funktionsløn
Funktionsløn kan du få, hvis du varetager nogle bestemte funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg.
Kvalifikationsløn
Kvalifikationsløn baseres på dine kvalifikationer. Kvalifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg.
Resultatløn
Resultatløn kan aftales efter ”Aftale om ny løndannelse for chefer”. Her bliver du honoreret, når du opnår nogle på forhånd fastsatte og målbare resultater. Resultatløn ydes som engangsbeløb eller midlertidige tillæg. Resultatløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales.
Hvad har indflydelse på lønnen
Her er nævnt nogle af de faktorer, der er afgørende for, dine tillægs størrelse:
- Hvor mange medarbejdere har du under dig
- Hvilke resultater har du opnået
- Hvor stort ansvar du sidder med
- Hvor tæt sidder du på den øverste ledelse
Her på siden kan du se et link til vores statistik for offentlige chefer, hvor du kan finde mere information om aflønningen af chefer i regionen.
Pension
Når medlemmet i regionerne ansættes efter cheflønsaftalen indbetaler arbejdsgiver et pensionsbidrag på 18,3 % af den pensionsgivende løn.
Ring til Djøf inden du siger ja til jobbet
Skal du ansættes som chef indgår Djøf aftale med din arbejdsgiver om dine løn og ansættelsesvilkår. Undervejs i ansættelsesprocessen bliver du selvfølgelig inddraget.