Kollektive personalegoder i det offentlige

09.02.2012

Bliv inspireret på mulige kollektive personalegoder i det offentlige.


Kollektive personalegoder bør naturligvis være en mulighed for offentligt ansatte djøfere, som de er det for privatansatte. Goderne kan supplere lønnen, så arbejdspladsen både lønmæssigt og i øvrigt synes attraktiv og tidssvarende.

Nogle af mulighederne er:

  • massageordning
  • fitnessrum på arbejdspladsen
  • gaver til en pris under 700 kr.
  • fri parkering
  • influenzavaccination

Find mere inspiration via dokumentet til højre på siden. Tag det op i Djøf-klubben eller med tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads. Djøf bistår gerne med råd og vejledning.

I regionerne og kommunerne kan den ansatte og arbejdsgiveren indgå en aftale om nedgang i kontantlønnen for at modtage personalegoder - også ofte kaldet ”bruttolønsordninger”. Forudsætningen er dog, at din arbejdsgiver og TR er enige om, at muligheden skal være gældende på jeres arbejdsplads.

Det er frivilligt, om I som klub er interesseret i muligheden for at indgå individuelle aftaler om personalegoder mod træk i lønnen, og om det er en ordning, du vil bruge.

Nedgangen kan ske både i basislønnen og i lokalt aftalt løn. Det bemærkes, at pensionsbidrag og feriegodtgørelse fortsat beregnes på baggrund af bruttolønnen og således er uændret, selv om der indgås en aftale om en bruttolønsordning.

I linket i højre hjørne kan du læse, hvilke personalegoder der kan være tale om.  

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op