Din løn
Dine løn- og ansættelsesvilkår er reguleret af den regionale overenskomst. Din løn vil blive sammensat af en basisløn og som udgangspunkt et rådighedstillæg. Derudover kan du via din tillidsrepræsentant forhandle tillæg og evt. andre goder. Husk du har selv ansvar for at klæde din tillidsrepræsentant på, så du får den bedst mulige aftale.
-
Som nyuddannet kandidat skal du som minimum aflønnes efter løntrin 4, der er toårigt.
-
Du skal som udgangspunkt have et rådighedstillæg. Rådighedstillægget stiger med din anciennitet.
-
Du (din tillidsrepræsentant) kan forhandle om at få kvalifikationstillæg eller funktionstillæg. Kvalifikationstillægget kan du få, hvis du har særlige kvalifikationer (fx stor viden om emnet fra specialet/fag, tidligere erfaring med området gennem studiejob etc.) Funktionstillægget får du for at varetage en bestemt funktion. Det ophører, når funktionen ophører, mens kvalifikationstillægget som udgangspunkt er varigt.
Pension
-
Pensionsbidraget udgør 17,66 % af basisløn, rådighedstillæg og evt. yderligere tillæg. Du kan vælge at få 1,26 % af pensionen udbetalt som løn.
|
Trin 4
(ekskl. pension)
(pr. 1. januar 2012) |
Trin 4
(inkl. pension)
(pr. 1. januar 2012) |
| Regioner |
27.637,42 |
32.518,16 |
| - heraf trin 4 |
24.857,67 |
29.247,50 |
| - heraf rådighedstillæg |
2.779,75 |
3.270,66 |
Hvad kan ellers forhandles
-
Løn under ferie. Som nyuddannet har du ikke ret til løn under din ferie. Det er et billigt krav, da din arbejdsgiver allerede har pengene til din løn i budgettet. Og så får de forhåbentlig en mere frisk medarbejder tilbage fra ferie
-
Fri telefon, internet, hjemmecomputer. Vær blot opmærksom på multimedieskatten
-
Højere indplacering på løntrin. Der er intet til hinder i overenskomsten for at starte på et højere løntrin. Vi anbefaler, at du forhandler individuelle tillæg frem for en højere lønindplacering
Hvem forhandler for mig
-
Det er din tillidsrepræsentant, der indgår aftale med din arbejdsgiver om din løn
-
Husk du har ansvaret for at klæde din tillidsrepræsentant bedst muligt på til forhandlingen samt lægge et optimalt pres på arbejdsgiver, så det bliver lettere for tillidsrepræsentanten at forhandle tillæg eller andre goder til dig
Hvad har indflydelse på dit lønniveau
Der er mange faktorer, der har betydning for netop dit lønniveau. Nedenfor har vi listet nogle faktorer, som har betydning for, hvor du ligger i forhold til gennemsnittet i vores lønstatistik.
-
Erfaringer fra studiejob eller lign.
-
Du har specialviden fx fra specialet, et fag
-
Vanskelig rekrutteringssituation for din arbejdsgiver
-
Du har en dobbeltuddannelse fx sygeplejerske før du blev Djøfer
-
Du har klædt din tillidsrepræsentant godt på!
Brug lønstatistikken og bliv klogere på din markedsværdi
Brug os inden du skriver under
Har du spørgsmål til din løn og ansættelse, er du velkommen til at kontakte os. Vi opfordrer dig til at sende din ansættelseskontrakt ind til os, så vi kan rådgive dig om, hvordan du kan få de optimale vilkår i stillingen samt sikre, at reglerne er overholdt.