Lønmodtagernes Garantifond dækker løn, feriepenge og lignende, når en virksomhed er i betalingsstandsning, eller der er afsagt konkursdekret. Garantifonden dækker kun lønmodtageres krav og ikke medlemmer af virksomhedens direktion samt medejere af virksomheden og deres nærmeste pårørende. Overvejer du som selvstændig at ansætte fx din ægtefælle, forældre, børn eller lignende, som vil de altså i kraft af dit ejerskab ikke kunne få eventuelt lønkrav dækket i en konkurssituation.
Hvis du er selvstændig, og din kunde går konkurs, får du ikke dit honorar dækket af Lønmodtagernes Garantifond og dit krav i konkursboet vil være et simpelt krav. Der er yderst sjældent dækning i konkursboet til simple kreditorer.
Hvis du er vidende om, at en kunde har en dårlig økonomi, kan du eventuelt aftale, at du fremsender faktura hver eller hver anden uge med en kort betalingsfrist, eller kræve betalt forskudshonorar inden du går i gang med opgaven.