Når du har bestemt dig for, at din idé til egen virksomhed er så god, at den skal op at flyve, så er det tid til at angribe den formelle side af virksomhedsetablering. Det er vigtigt for dit resultat og for de begyndervanskeligheder du kan møde, at du planlægger etableringen ordentligt samt vælger en passende dato for din registrering. Når du er i gang, er der ligeledes en række formelle krav til virksomheden, som skal overholdes. Se linket "Vigtige datoer" i boksen øverst til højre.
Hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og SKAT kan du få en række oplysninger samt råd og vejledning i forbindelse med virksomhedsetablering. Disse sider kan være med til at klæde dig på til opgaven. Læs deres vejledninger grundigt inden du beslutter dig for at give dig i kast med det formelle registreringsarbejde. Det er også på disse sider, du kan indberette en række ting samt hente oplysninger om andre virksomheder. Se links i boksen øverst til højre.
Startvaekst.dk
Særligt for dig som er nystartet eller i gang med at etablere en virksomhed, er portalen startvaekst.dk. et godt sted at få råd og vejledning i de formelle spørgsmål samt finde arrangementer og kurser, der retter sig mod nystartede. Endvidere findes der en veludbygget værkstøjskasse, som du med fordel kan benytte dig af - såvel i opstartsfasen som senere hen. Du vil finde en række nyttige redskaber, der gør virksomhedsudvikling lettere at håndtere.
På Startvaekst.dk kan du endvidere få at vide, hvad dit regionale væksthus kan tilbyde af rådgivning, samt hvilke initiativer der er på vej lokalt i form af kurser, møder og konferencer. Se link i boksen øverst til højre.