Organisering af sikkerhedsarbejdet

08.06.2009

Alle virksomheder med ti eller flere ansatte skal oprette en sikkerhedsorganisation.


En sikkerhedsorganisation opbygges ved, at der dannes en sikkerhedsgruppe for hver afdeling eller hvert område, der har en arbejdsleder. Hvis virksomheden har 20 ansatte eller derover, skal der desuden være et sikkerhedsudvalg.

Arbejdsgiveren skal opbygge sikkerhedsorganisationen i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne. De ansatte skal vælge en sikkerhedsrepræsentant, der indgår i sikkerhedsgruppen sammen med arbejdslederen. Arbejdsgiveren skal sikre, at samarbejdet kan etableres, herunder give de ansatte rimelig tid og lejlighed til at vælge sikkerhedsrepræsentant.

Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden - herunder sikkerhedsgruppernes arbejde. Sikkerhedsudvalget skal deltage i planlægningen af ny produktion og ændringer i den eksisterende produktion, når det har betydning for arbejdsmiljøet. Det gælder fx:

  • Udvidelse eller ombygning af virksomheden
  • Anskaffelse og ændringer af maskiner og tekniske hjælpemidler
  • Indførelse af ny teknologi
  • Indkøb og brug af stoffer og materialer
  • Nye eller ændrede arbejdsgange, arbejdsprocesser og arbejdsmetoder.

I boksen til højre finder du et relevant link til Arbejdstilsynets hjemmeside om kravene til en sikkerhedsorganisation og reglerne for dens arbejde.

 

Kontakt Djøf


33 95 97 00

  • Send en mail
  • Ring mig op