Det er vigtigt, at ledelsen i alle ansættelsesforhold løbende formulerer klare og realistiske krav til medarbejderens indsats. Det giver medarbejderen mulighed for at sammenholde arbejdspladsens og egne krav i forbindelse med arbejdets udførelse.
Samtidig er det vigtigt, at ledelse og medarbejdere løbende afstemmer hinandens gensidige forventninger. I den forbindelse er det afgørende, at arbejdspladsens krav til medarbejderen er realistiske set i forhold til de betingelser, som medarbejderen har for at opfylde dem. F.eks. skal krav til arbejdsmængde og -tempo være i overensstemmelse med de krav, der stilles om kvalitet.
Det kan være en god ide, hvis arbejdspladsen gør brugere/kunder mv. opmærksomme på, hvilken service, de kan forvente sig af medarbejderne.
I boksen til højre finder du links til relevant materiale om ledelse og samarbejde.