Rådgivningscenteret
Hvis du oplever stress på arbejdet og har brug for en professionel sparringspartner, er du meget velkommen til at kontakte Djøf. Vores professionelle konsulenter kan fx hjælpe dig med at få vendt dine tanker om, hvad der stresser dig og hvordan du kan komme videre med din karriere fx jobsøgning. Vi hjælper dig selvfølgelig også gerne med de mere ansættelsesretslige forhold. Ring til Rådgivningscenteret på 33 95 97 00 mandag til fredag kl. 9 - 16.
Personlig samtale
Har du brug at vende din tanker om dit arbejdsliv, herunder at øge din trivsel eller håndtere stress tilbyder vi 1 times personlig samtale med en karrierekonsulent. Her går vi mere i dybde med de udfordringer, du står overfor og får lavet en handleplan. Aftal tid på tlf. 33 95 98 85.
Erhvervspsykolog
Hvis der ikke er psykologordning på din arbejdsplads, og Djøf vurderer at du har et behov, kan vi henvise til en erhvervspsykolog.
Klubmøde om arbejdsmiljø
Konsulenterne fra Djøf kommer gerne ud i din klub for at holde oplæg og facilitere en proces der sætter fokus på jeres arbejdsmiljø. Målet kan eksempelvis være at skabe øget bevidsthed om tegn på mistrivsel som stress, og give jer redskaber til at håndtere egen eller kollegaers stress. Klubmødet kan også sætte fokus på hvordan I kan være med til at øge jeres trivsel på arbejdspladsen eksempelvis ved bedre balance i arbejdslivet, og ved at være med til at skabe en støttende arbejdskultur. Kontakt os på 33 95 98 82.
Stresspolitik
Savner du inspiration til arbejdspladsens stresspolitik? Så kig f.eks. i vores guide til en fælles indsats på arbejdspladsen - stress fra ord til handling via linket il højre.
Se også vores dialogprogram til stressreduktion i arbejdslivet. Programmet kan bruges til at løse og forebygge stressrelaterede problemer på arbejdspladsen. Programmet finder du via linket i boksen til højre.
Tips og gode råd
Brug vores 10 praktiske råd om håndtering af stress. Se menupunket i boksen til venstre.
Få 12 tips til en bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv. Se menupunket i boksen til venstre.